Henrik Pontoppidan
Lykke-Per
Et portræt af forfatteren og forfatterskabet, med fokus på romanen Lykke-Per.
Med sine tekster søgte Pontoppidan frem mod en større forståelse af sin omverden og sig selv. Det sidste arbejde han gav sig i kast med, var at skrive sine erindringer: ”Undervejs til mig selv”.
Lykke-Per er romanen om en ung mand, Peter Andreas Sidenius, der drager ud i verden for at realisere sig selv, som den han mener han er, en erobrer.
Hovedpersonen gør i romanen op med sin opvækst i en indremissionsk præstegård. Lykke-Per vælger at læse til ingeniør, og gennem hele livet arbejder han med sit store projekt, et kanalsystem, der skal forbinde Danmark.
Pontoppidan stiller spørgsmål ved den personlige identitets grundvilkår: Magt, kærlighed og religiøsitet. Pers livsbane fører mod lykken – eller rettere rundt om den – hvilken slags lykke eller afklaring ender han op med? Der er mange kvinder på Pers vej, hvor den fantastiske Jakobe er hovedfiguren.
Igennem Lykke-Pers livsforløb tegner Pontoppidan et omfattende billede af Danmark i en brydningstid og romanen er en milepæl i den europæiske romans historie.
INFO
Jeg kommer gerne til jer, og holder foredrag overalt i Danmark.
Pris for foredrag 4000,- kr.
Plus transport 3,94 kr. pr. km
Jeg skal bruge lærred - og projektor, strøm og bord til pc
Lene Kirkegaard
Foredragsholder - Højskolelærer Cand. pæd.
Jeg har undervist kvinder i Afrika, haft med gamle, unge og tillidsfolk fra arbejdspladserne at gøre.
På det teoretiske plan har jeg skrevet speciale om Arbejderoplysningen i Danmark: ”At hvælve en højere himmel over arbejderens liv og færden”.
I mit virke har jeg ligeledes arrangeret konferencer for virksomheder. Et bredt spekter af mennesker og indstillinger har præget mit liv.
Den kunstneriske åre, og den flod der rinder heraf, er min største inspiration, som jeg gerne vil videregive.
Jeg har samlet en buket af foredrag, som jeg gerne vil underholde og berige med.